Personaer

Mød Grethe, Marianne, John og Søren

På baggrund af resultaterne i markedsanalysen er der fundet fire typer af wellness-brugere, som betegnes "Grethe", "Marianne", "John" og "Søren". Brugerne adskiller sig fra hinanden på adfærd og holdninger og har hver især særlige kendetegn. Læs mere om wellness-brugerne i den samlede markedsanalyserapport fra side 54.

 

Grethe - FeelWell

 

Grethe er single og fra Vejle. Hun forkæler sig selv med wellness og spa. Hun har råd til luksus og vil ikke gå på kompromis med komfort og service. Grethe går meget op i sit udseende og følger tidens trends, herunder alternativ behandling og lifestyle coaching. Hun går til yoga og har prøvet retreatophold. Grethe er en livsnyder og bruger mange penge på gode produkter til sig selv og små venindegaver.

 

 

Marianne - StayWell

 

Marianne ejer en helsebutik og er fra Hamborg. Hun går mere op i sundhed end i wellness, og søger de originale oplevelser. Hun har prøvet sundhedsfokuserede kurophold i Sydtyskland, men vil gerne prøve noget nyt. Marianne går til fitness og interesserer sig for sundhedstrends. Sundhed i naturen og sundhed for sjælen fylder meget. Marianne kan godt lide at gøre ting sammen med veninder.  

 

 

John - BeWell

 

John er bankmand og fra London. Han har en knæskade og vil gerne genoptræne. Han har brug for at komme væk fra storbyen, få ro og fokusere på at få sit knæ i orden. John har aldrig prøvet et kurophold eller wellness. Hans forsikring vil betale for opholdet. John tager en daglig løbetur i skoven for at træne knæet. Han spiller tennis om sommeren og står på ski om vinteren.

 

 

Søren - RestWell

 

Søren er skolelærer og fra Ålborg. Han har prøvet wellness i et feriecenter sammen med familien, men har ikke råd til den dyre luksus og kigger derfor efter gode tilbud. Det er vigtigt for Søren, at familien kan være med. Han har en travl hverdag med små børn, arbejde og ombygning. Hele familien har behov for at komme væk fra støvet. Søren prioriterer kvantitet frem for kvalitet. Han sparer små beløb op hver måned.

 

 

 

 

 

TEKST
Inspire