Om WellCome

     WellCome er nye innovative sundheds– og velværeoplevelser i Syddanmark, som sammenkobler spabehandlinger, wellness, sunde fødevarer, motion og friluftsliv samt forebyggelse og rekreation. Paletten af produkter er skabt af energiske, engagerede og dynamiske aktører fra hele regionen, som har bevist at mange bække små gør en stor å. Sammen skaber de vækst og omsætning i Syddanmark og tilbyder borgere og turister nye unikke tilbud, som ikke findes magen til andre steder. 

 

WellCome er oprindelig et projekt, der handler om udvikling af turisme i Region Syddanmark med fokus på sundhed og velvære. Formålet med projektet er at skabe vækst og øget omsætning ved at udvikle nye helårsturismeprodukter, som sammenkobler spa, wellness, fødevarer, natur, motion, rekreation og forebyggelse. Projektets navn WellCome er sammensat af begreberne "wellness" som indikerer sundhed, og "come" som det turismemæssige værtskabsbegreb. Wellness defineres som et holistisk begreb, som handler om krop og sjæl i balance. Hermed kobles sundhed og turisme og fremhæver det holistiske perspektiv.

 

Med VisitVejle som projektholder er WellCome skabt i samarbejde med Comwell Kellers Park, Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter, Sinatur Hotel Haraldskær og Syddansk Turisme. Projektet er støttet af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Region Syddanmark og har et samlet budget på kr. 8,16 mio. Projektperioden løber fra d. 2. januar 2009 til d. 30. juni 2011.

 

 

 

TEKST
Wellcome