Terapi - langt ude i skoven
 |
|
Terapi - langt ude i skoven handler om selvudvikling, natur og sundhed og er særlig effektivt i forhold til behandling af stress, angst og depression. Skov og grønne træer har en afslappende effekt og styrker mental og fysisk sundhed. Ophold i skov og grønne områder højner vores velbefindende.
|
Grethe Lindholm Pedersen fra Helseværkstedet og Else Bie fra BIE Happy tilbyder Terapi - langt ude i skoven, som er behandling og forebyggelse af stress på en anderledes måde. Terapien foregår i en workshopgruppe i Haraldskær Skov i Vejle Ådal.
Workshoppen byder på mindfulness, skovterapi og skovmeditation. Formålet med at lave terapi i en skov er at skabe indre ro og give følelsen af at slå rod. Når der arbejdes med terapi i naturlige omgivelser, har det grønne element en understøttende og gunstig virkning. Man vil mærke en grundlæggende følelse af at være en del af naturen. Det giver indre ro og en større følelse af håb, liv og styrke. Med sig hjem får man effektive redskaber til selv at arbejde videre.
Resultatet af terapien er at gøre klienterne stressresistente og skabe stabilitet, så man bliver bedre til at tackle travle hverdage og hektiske arbejdssituationer. Terapi - langt ude i skoven henvender sig til voksne mænd og kvinder i aldersgruppen 30 til 60 år, som ønsker behandling eller forebyggelse af stress på en anderledes måde.