WellCamp
Sundt campingsophold på CampWest
 |
|
Skift campinghabitten og dåsemaden ud med en anderledes campingferie med sundhed, velvære og sjov for hele familien. CampWest tilbyder en ny type campingophold med fokus på fysisk aktivitet, motion, sund kost, naturoplevelser, leg og læring samt tid til hinanden.
|
I samarbejde med en kostvejleder og en naturvejleder tilbyder CampWest WellCamp ophold både som weekendophold og som sæsonophold. Opholdet er for familier med børn i alderen 5 til 13 år, som har lyst til at lære noget om sundhed og få gode vaner og spændende oplevelser med hjem. Det er muligt at overnatte i egen campingvogn eller leje en af pladsens hytter.
På et WellCamp ophold vil man blandt andet finde, se, smage, røre og bruge den ”mad”, der findes i naturen i form af forskellige planter og urter. Man vil lære at lave spændende madpakker, lækre snacks og sund aftensmad og få gode råd af en kostvejleder. Derudover er der mulighed for at opleve den smukke natur ved Vestkysten på gåture, cykelture, orienteringsløb, skattejagt og motionsbingo eller tage en dukkert i svømmehallen. På et WellCamp ophold vil man være sammen med andre familier, som har samme interesse for sundhed og velvære.